Vi er Cathrine Hirsvang og Rikke Møller og vi er ophavskvinderne til Keramiklokalet på Enghave Plads nr. 6 på Vesterbro

Cathrine

Jeg er uddannet keramiker fra KADK Bornholm i 2017 og har arbejdet med keramik lige siden – og senest har jeg også kastet mig over møbelsnedkeri.

Som keramiker er det det personlige og skæve, der interesserer mig – men jeg går aldrig på kompromis med den sidste finish. De primære teknikker, jeg selv bruger, er modellering, pølse-og pladeteknik.

Jeg har tidligere holdt keramikkurser på mit lille værksted i Nordsjælland og jeg kan rigtig godt lide at undervise og inspirere andre.

Rikke

Jeg har arbejdet med spille- og reklamefilm i en del år, og siden 1990 med casting og produktionsledelse til tv. Desuden har jeg arbejdet som rekvisitør i ind- og udland, været iværksætter, medstifter af bl.a. United Casting og ansat på Metronome Productions i 11 år. 

Keramik har altid facineret mig, og jeg har fået det ind med modermælken, da min mor er keramiker.

Sammen har vores mål været at skabe et rummeligt, lyst og hyggeligt keramikværksted med udgangspunkt i at alle kan fordybe sig og få et godt resultat med hjem.