KERAMIK
LOKALET

Lav din egen keramik på vores hyggelige værksted på Vesterbro i København – eller tag Keramiklokalet med hjem i stuen 

VI HAR ÅBENT IGEN!

Bestil tid her

Du skal kunne fremvise coronapas ved ankomst

og medbringe mundbind

Keramiklokalet

Hos Keramiklokalet kan I booke 2-timers-hold til en overkommelig pris – uanset om I er venner, veninder, forældre, bedsteforældre, børn eller virksomheder.

Alle kan være med

Alle, store som små, kan få noget ud af det – fra den hyggelige, kreative proces, hvor I skaber noget med hænderne – til I står med jeres helt eget, håndlavede keramik. Vi arbejder med modellering, pølse- og pladeteknik. Det er simpelt, let at gå til og giver flotte resultater, uden at det kræver store forkundskaber.

Det får I på et keramik-hold

I kan lave lige, hvad I har lyst til – kun fantasien sætter grænser. I får tildelt hver jeres arbejdsplads inkl. 750g stentøjsler og rengjort, afsprittet keramikværktøj. Før det går løs, afholder vi en lille demonstration af de forskellige teknikker. Og har I brug for inspiration, har vi forskellige prototyper af kopper, skåle, kander osv., så I kan komme godt i gang. I kan dog maks lave 2 produkter hver. Der vil være kaffe og te på termokanden, til dem som har lyst. 

Rent praktisk – efter keramik-holdet

Når I har skabt jeres kop, skål, skulptur, kande eller lignende, vælger I glasur. Derefter tager vi over og står for færdigproduceringen med tørring, forglødning (1. brænding), glasering og glasurbrænding (2. og sidste brænding). Denne proces tager ca. 3 uger, og vi skriver til jer, når jeres ting er færdige.

Gavekort

Du kan købe fysiske gavekort i Keramiklokalet på Enghave Plads. 

Særlige arrangementer

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I er på udkig efter noget bestemt. Vi skræddersyr gerne længerevarende og lukkede hold, så I kan fordybe jer bedre og lære mere om hele processen. Vi afholder også weekendhold, når der er efterspørgsel på særlige ønsker og teknikker.

Corona

Vi følger alle forholdsregler ift. Corona og sundhedsmyndighederne.

Vi har opsat nyseskærme på tværs af bordene og håndsprit ved hver plads og gode afstandsforhold. Rikke og Cathrine vil bære visir/mundbind – og alle skal bære mundbind når man ikke sidder ved sin plads. 

På den måde passer vi på, at ingen bliver smittet, og vi kan fokusere på at hygge os med keramikken.